Fredagsrock 2024

Få svar på de oftest stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Forbered dig bedst muligt til din koncertoplevelse i Tivoli, og få et overblik over ofte stillede spørgsmål nedenfor.

  1. Skal jeg bruge en særlig Fredagsrock-billet udover min entrébillet?

    På fredage med Fredagsrock kræves der et Tivolikort eller en særkilt Fredagsrock-entrébillet ved indgang til Haven, hvis du ankommer  efter  kl. 18.00.

    Du kan købe Tivolikort eller entrébilletter her.

  2. Guide til en god koncertoplevelse​

    Vil du med til Fredagsrock? Så husk vores gode råd om en god koncertoplevelse for alle:

    👉🏻 Kom i god tid til koncerten

    👉🏻 Opvarm sangstemmen

    👉🏻 Efterlad alkohol udenfor Haven

    👉🏻 Hav dit Tivolikort eller entrébillet klar

    👉🏻 Husk en varm trøje til de kølige aftentimer

    👉🏻 Lad cigaretterne blive i lommen, når du ikke er i ryge-området

    👉🏻 Pas godt på hinanden

  3. Hvor kan jeg se koncerten hvis jeg sidder i kørestol?

    Til højre foran scenen er der et afgrænset område til kørestolsbrugere samt deres ledsagere.
    Her gælder først-til-mølle-princippet.
    Af sikkerhedsmæssige årsager må man desværre ikke stå med kørestolen midt inde på Plænen under koncerten.

  4. Må man ryge på koncertområdet?

    Ja, det er tilladt at ryge i Tivoli i markerede områder. Der findes fire zoner i Tivoli, hvor der må ryges. Zonerne er tydeligt mærket med ”rygning tilladt”-skilte i Haven, samt markeret i Tivolis Havekort og beskrevet på tivoli.dk. Du kan se rygezonen, som er tættest på koncertområdet, lige her. Det er Tivolis holdning, at e-cigaretter er at sidestille med almindelige cigaretter. Tivolis rygepolitik gælder således også e-cigaretter.

  5. Må man medbringe egen mad og drikke?

    Egen mad og ikke-alkoholiske drikkevarer må medbringes i Tivoli. Det er dog ikke tilladt at medbringe glasbeholdere. Egen mad og drikke kan nydes på Plænen, på græsset langs H. C. Andersens Boulevard og Tivolis bænke.

  6. Er der særlige regler for kørestole, rollatorer og udstyr til koncerterne?

    Ja, der gælder særlige regler for følgende:

    Klapstole, klapvogne, rollatorer og kørestole
    Det er ikke tilladt at medbringe ovenstående på Plæneområdet til Fredagsrock af sikkerhedsmæssige årsager. Det er dog muligt at være i kørestolsområdet for gæster med funktionsnedsættelse, som sidder i kørestol eller benytter rollator.

    Gæster med barnevogne henvises til at finde plads i siderne eller omkring Glassalen, Chaplon Tesalon samt Tivolis Koncertsal.

    Paraplyer
    Man må ikke benytte paraplyer på Plænen under koncerterne af sikkerhedsmæssige årsager. Vi anbefaler, at man benytter regnslag i stedet.

    Kameraudstyr
    Det er ikke tilladt at anvende professionelt eller semiprofessionelt audio-, foto- eller videoudstyr til forestillinger og koncerter, herunder spejlreflekskameraer med udskiftelige objektiver, zoom-objektiv og lignende. Personalets anvisninger skal i alle tilfælde følges, også i tvivlstilfælde.

    Opstillede afspærringer skal respekteres.
    Vis hensyn til andre gæster og følg sikkerhedspersonalets anvisninger.

  7. Hent hele programmet som PDF

    Her kan du downloade hele Fredagsrock-programmet som pdf.

    Hent programmet her

Royal hovedsponsor på Fredagsrock