1. Hvad er forskellen på almindeligt Tivolikort, Tivolikort Sølv, Tivolikort Guld og Tivolikort Wildcard?

    Det almindelige Tivolikort giver adgang til Haven for kortholderen selv. Kortet er strengt personligt og kan ikke anvendes til adgang for andre.

    Tivolikort Sølv giver dig som kortholder mulighed for gratis at medbringe én ledsager pr. dag. Dette gælder kun ved entré sammen med kortholderen, og det er en betingelse, at ledsageren er en forretningsforbindelse, familie, kollega eller ven.

    Tivolikort Guld giver dig som kortholder mulighed for gratis at medbringe op til fire ledsagere samlet pr. dag. Dette gælder kun ved samlet entré med kortholderen, og det er en betingelse, at ledsagerne er forretningsforbindelser, familie, kollegaer eller venner til kortholderen.

    Tivolikort Wildcard giver adgang og et gratis Turpas til kortholderen ved hvert Tivolibesøg (dog max ét pr. dag). Turpas er personlige og må ikke videresælges. 

     

  2. Er Fredagsrock inkluderet i et Tivolikort?

    Ja, alle Tivolikort giver adgang til Fredagsrock koncerter.

  3. Kan jeg og evt. ledsagere forlade Tivoli og komme tilbage senere?

    Som Tivolikortholder kan du gå ind og ud af Haven, som du ønsker – så længe vi ikke opnår vores maximale gæstetal. Ledsagere skal have re-entry stempel for at kunne komme ind igen. Re-entry stempler kan fås via udgangen til Tivoli Food Hall ved henvendelse til Tivolis personale.
    Har du en almindelig entrébillet, kan du også få et re-entry stempel og komme retur samme dag.
    Vær opmærksom på, at vi af sikkerhedsmæssige årsager kan lukke for indgangen til Haven. I det tilfælde er man ikke garanteret re-entry. 

  4. Hvordan færdiggør jeg mit Tivolikort?

    Tivolikortet færdiggøres ved at oprette en profil på Mit Tivoli. Kortholder skal i den forbindelse oprette en adgangskode og tilknytte et billede af sig selv. Kortholder kan også færdiggøre sit Tivolikort ved personlig henvendelse i Tivoli Box Office.

    Følg linket for at logge ind på Mit Tivoli