Nytår i Tivoli
Planlæg en spektakulær nytårsaften
Oplev magien i hjertet af København med en aften fyldt med fest, lækre middage, fyrværkeri og meget mere. Vi har samlet alt, du skal bruge til at få styr på nytårsfejringen, så du kommer godt ind i det nye år.
Lad Tivolis restauranter stå for menuen
Gastronomi
Nyd nytårsmiddagen i Tivoli sammen med venner og familie, og kast lidt ekstra tryllestøv over din nytårsaften med byens største og mest overdådige menukort.
Om du foretrækker en nytårsmenu med et drys af Michelin, vegetarretter eller andet, finder du det i restauranterne. Men book dit bord nu, da pladserne er begrænsede!
En nytårshilsen til hele byen
Fyrværkeri
Tivolis fyrværker har forberedt et helt fantastisk og festligt nytårsfyrværkeri til den sidste aften i 2024. Med denne spektakulære fyrværkerifinale ønsker Tivoli alle et rigtig godt nytår.
Fyrværkeriet opleves bedst i området foran scenen på Plænen, foran Glassalens indgange og foran Nimb. Find en god plads i Haven, og nyd showet sammen med venner og familie, så I er klar, når det hele går løs kl. 23:00.
Skål for året der gik
Snup en drink i en af Havens barer, og slut året af med maner.