Lørdag d. 18. maj kan du blive en del af det dommerpanel, som skal kåre Danmarks Bedste Alkoholfri Øl 2024.
Vær med, når vi sammen smager os gennem de otte alkoholfri øl, der har fundet vej til finalen.
Alkoholfri øl findes efterhånden i alskens aftapninger, og i de seneste år er efterspørgslen steget markant. I samarbejde med Danske Ølentusiaster har Tivoli samlet alkoholfri dråber fra alle landets bryghuse. Et uvildigt og professionelt dommerpanel har smagt sig blindt gennem øllene og udvalgt de allerbedste, som konkurrerer i det første Danske Mesterskab i Alkoholfri Øl til Tivoli Food Festival.
I løbet af eftermiddagen styrer vært og ølentusiast Anders Mundelin slagets gang. Du får et fagligt indspark af en ølekspert, der klæder dig på med viden om alkoholfri øl; hvorfor den er svær at brygge, hvad du skal smage på, og hvad du skal dømme efter.
Dommepanel
Dommerpanelet er sammensat af fire professionelle øldommere, -forfattere og -entusiaster.