Verdensstjernen Yuja Wang

Yuja Wang er en verdensstjerne med god grund. Hun kaster sig frygtløst ud i at spille de sværeste klaverværker og klarer det med perfektion med sin fejlfri teknik. Yuja er en fuldblodsmusiker, der har masser på hjerte og kan skabe magi i koncertsalen, når hun spiller. Yuja er født i Kina i 1987, men bor i dag i New York, hvorfra hun rejser verden rundt og giver koncert med de største orkestre og i de mest berømte koncertsale. Yuja har musik af Debussy og Chopin med flere med til Tivoli.

Grundet stor efterspørgsel har vi åbnet op for balkonen i Tivolis Koncertsal til denne koncert.

29. maj

Kl: 19:30

Tivolis Koncertsal

Køb billet

Yuja Wang er en verdensstjerne med god grund. Hun kaster sig frygtløst ud i at spille de sværeste klaverværker og klarer det med perfektion med sin fejlfri teknik. Hun kan skabe drama i de mest udfordrende og virtuose klaverværker og inderlighed og fordybelse i musik, der kræver det. Yuja er en fuldblodsmusiker, der har masser på hjerte og kan skabe magi i koncertsalen. Yuja er heller ikke bange for at udfordre sig selv, fx i længden på koncerterne. I anledning af komponisten Rakhmaninovs 150 år var hun for nylig solist i alle hans værker for klaver og orkester – fem i alt ved en og samme koncert i New York. Publikum stod i kø for at få billetter til den spektakulære koncert.

Yuja Wang er født ind i en musikerfamilie i Beijing i Kina i 1987. Hun begyndte at spille klaver som seksårig. Allerede et par år efter gik turen først til musikkonservatoriet i Beijing og siden til konservatoriet i Philadelphia i USA. Som teenager deltog hun i klaverkonkurrencer og havde også sine første koncerter med store orkestre. Det egentlige gennembrud kom, da Yuja som 21-årig sprang ind i en række koncerter med Boston Symfonikerne på afbud fra den legendariske pianist Martha Argerich. Siden har Yuja ikke set sig tilbage. Fra sin bopæl i New York rejser hun verden rundt og besøger de største koncertsale og de mest berømte orkestre. Hun har pladekontrakt med det prestigefyldte pladeselskab Deutsche Grammophon, og når hun udgiver nye albums, er det forsidestof i den klassiske musikverden. Sidste nyt er, at Yuja har indgået et tæt samarbejde med Mahler Chamber Orchestra, hvor hun ikke kun skal spille, men også lede orkestret fra klaverbænken i en række koncerter.

Når Yuja giver koncert, holder hun gerne programmet tæt til kroppen indtil sidste øjeblik. Hun har udtalt til New York Times, at ethvert koncertprogram skal have sit eget liv og repræsentere, hvordan hun har det i netop det øjeblik.

Foto: Yuja Wang. Credit: Julia Wesley.

Program

Værker af:
Frédéric Chopin (1810 – 1849)
Claude Debussy (1862 – 1918)

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
29. maj
195.00 - 475.00 kr Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli