Plads til leg - & pandekager
Gå på opdagelse i en verden fuld af eventyr
RASMUS KLUMPS VERDEN
Rasmus Klumps Verden er et sjovt legeunivers for børn i alle aldre, hvor fantasien, energien og hyggen får frit løb. Der er fri adgang til oasen for alle Havens gæster, og der er i alt 40 forskellige aktiviteter i det 1.300 m2 store aktivitetsområde, hvor legeøer og kravlerør ligger side om side.
Når det er tid til en pause, kan I nyde jeres medbragte mad eller snuppe en af Rasmus Klumps yndlingspandekager i Pandekagehuset. I kan også tage en tur i verdens første Rasmus Klump-forlystelse, Fyrtårnet, eller finde ro i det stille område i Puslehuset.
Slip bjørne-legen løs
Legepladsen
Rasmus Klumps legeplads er fuld af udfordringer og sanseoplevelser for både små og store børn. Legepladsen omfatter tre tårne, som er forbundet med hængebroer, udsigtsposter, klatrenet, stjernekikkerter og plateauer i flere niveauer.
Hop om bord på det gode skib Mary, gå på opdagelse i det høje fyrtårn eller leg på ryggen af Hval, som er 14 meter lang.
Legepladsen er delt op i to sektioner: en for de helt små børn og en til de lidt større børn, der gerne vil udfordres.
Tag en tur i Fyrtårnet
Forlystelse
Sejl afsted på de søde havdyr i Rasmus Klump-forlystelsen Fyrtårnet, som er verdens første og hyggeligste Rasmus Klump-forlystelse.
Turen er perfekt til børn, der kan lide sus i maven - uden det bliver for vildt.
Tag mor, far eller en søskende med på tur, tramp i pedalerne, og se hvor højt I kan komme op.
Pusletid
Puslehuset
I Rasmus Klumps Verden har vi selvfølgelig også tænkt på de allermindste.
Puslehuset er en stille oase, hvor du kan varme din flaske eller babymad i mikroovnen, mor kan amme i de bløde stole, og så er der selvfølgelig også fine muligheder for at pusle.
Du finder Puslehuset midt i Rasmus Klumps Verden, så du aldrig har langt til de gode faciliteter.