![Plænekoncerter - Ønskekoncerter på Plænen_4](https://cdn.tivoli.dk/media/mipdz45d/blank-logo-730x400px.png?width=3840&format=jpeg)
![](https://cdn.tivoli.dk/media/o1hfso2g/03-08-pk-symfonikoncerterne-hvor-alt-kan-ske-hero-1920x800px.jpg?height=2160&width=3840&format=jpeg)
![](https://cdn.tivoli.dk/media/htdda25r/violin.webp)
Plænekoncerter - Ønskekoncerter på Plænen
Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent: Phillip Faber
Solist ved koncerterne kl. 16.00: Louise McClelland, sopran
Program:
Musik af Lumbye, Mozart, Brahms og mange flere.
Pak din festligste solhat, og slå dig ned på Plænen til en forrygende musikalsk sommerdag i selskab med Tivoli Copenhagen Phil og den altid veloplagte Phillip Faber. Den populære dirigent, kendt fra DR’s Den Klassiske Musikquiz, spreder sammen med sopran Louise McClelland skønne toner og højt humør, så langt øret rækker.
Hele fire søndage i træk vil de skønneste klassiske toner strømme fra scenen på Plænen i Tivoli – og du kan være med til at bestemme, hvad vi skal høre! Ved hjælp af publikumsinddragelse kan gæsterne forme koncerten, så alt kan ske – men vi ved allerede, at der bliver musik af Mozart, Brahms og Grieg samt de helt uundværlige humørperler af H.C. Lumbye, når den tidligere dirigent for DR’s Pigekor med vanlig charme og overskud spiller solen frem på Plænen.
Ved koncerterne kl. 13.00 står den på orkestermusik for fulde gardiner, garneret med sjove og festlige indslag. Koncerterne kl. 16.00 byder desuden på intet mindre end Danmarks måske største sangtalent lige nu, sopran Louise McClelland, der med sin vidunderlige stemme vil smelte både hjerter og softice. Den dansk-newzealandske sopran er en del af Det Kongelige Teaters Young Artist Programme, blev kåret til Årets P2 Talent 2024 og har medvirket i DR-dokumentaren Den næste diva. Hun har med andre ord kurs direkte mod stjernerne, og vi er stolte over at kunne præsentere hendes guldrandede stemme hele fire søndage i træk, når hun synger om kap med solen, der næsten med sikkerhed vil titte frem i det gode musikalske selskab.
Spilletid
Sted
Pris
Gratis med Tivoli entré
Inkluderet i entréen til Tivoli
![](https://cdn.tivoli.dk/media/rf5hqrge/2024_06_16_tivoli_klassiske_koncerter_04-1.jpg?height=2880&width=3840&format=jpeg)
![](https://cdn.tivoli.dk/media/5b1gndz5/03-08-pk-symfonikoncerterne-hvor-alt-kan-ske-inpage-1100x720px-1.jpg?height=2880&width=3840&format=jpeg)
![](https://cdn.tivoli.dk/media/ibtb3qxb/_dsc1545.jpg?height=2880&width=3840&format=jpeg)
Spilletider
Plænen
Gratis med entré til Tivoli
Inkluderet i entréen til Tivoli
Plænen
Gratis med entré til Tivoli
Inkluderet i entréen til Tivoli
Praktisk information
Dit koncertbesøg
Spillested
Plænescenen.
Entré til Tivoli
Koncerten er en del af koncertrækken Plænekoncerter og er inkluderet i entréen til Tivoli.
Koncertens varighed
Ca. 1 time uden pause.
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.
Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.