Det bedste fra La Traviata

Det bedste fra La Traviata

Tivoli Copenhagen Phil 
Dirigent: Henrik Schaefer 
Solister: Serena Sáenz, sopran 
Leonardo Capalbo, tenor 
Mattia Olivieri, baryton 
Fortæller: Mathias Hammer 

Program:
Giuseppe Verdi (1813-1901): Uddrag fra La Traviata (1853) 

Verdis mesterværk om den lidenskabelige, men dødssyge, Violetta er for længst blevet en af verdens mest elskede operaer. Med sine smukke tableauer, vidunderlige orkestermusik og ikke mindst de ikoniske arier, tager historien os med på en rejse gennem en kvindes kamp for at bryde fri af samfundets normer – i en tid, hvor det ikke just var velanset. 

I denne operakoncert har vi kogt Verdis tragiske fortælling ned til en intens og rørende essens, med kun de tre hovedroller på scenen: Violetta, Alfredo og hans far, Giorgio. De tre centrale figurer danner kernen i det kærlighedsdrama, der ender så ulykkeligt. La Traviata er en virkelighedsnær opera, der stiller det måske største spørgsmål af alle: Vil du ofre din egen lykke for at redde en andens? Glædespigen Violetta viser sig som en kvinde med et ædelt hjerte. Hun vælger at opgive sin egen, uventede lykke i et lille hus på landet for at redde sin elskede Alfredos families ære. Verdi sætter dermed samfundets syn på en frit tænkende og frit elskende kvinde til diskussion, og i samtiden blev operaen kritiseret både for sin seksualmoral, men også fordi virkelighedens Violetta, den mest berømte kurtisane i Paris, Marie Duplessis, kun havde været død i ganske få år ved premieren. Men musikkens kvalitet har aldrig været betvivlet – og med god grund: Helt fra ouverturens allerførste, ultrafine akkorder i de høje violiner har Verdi os i et musikalsk jerngreb. Ved en koncertfremførelse som denne kan vi holde ørene på bolden og virkelig svælge i de overdådige orkestreringer fra operamesteren Verdis hånd.

Selv om vi ved denne koncert ikke har det store kor, de flotte danseoptrin eller den overdådige scenografi, tør vi godt love, at vi med tre fremragende solister og Mathias Hammers kyndige hjælp nok skal få åbenbaret den vidunderligt triste fortælling, der jo skal ende med, at smukke, stærke Violetta må bukke under for tuberkulosen og dør i sin elskede Alfredos arme, lige efter de har genfundet hinanden i kærlighed og tilgivelse. 

Få vædet tårekanalerne, og trænet din gåsehud, når Tivoli vækker Violetta til live for en stund. 

Psst... Hvis du køber 4 billetter eller flere koncerten, får du 25% rabat.

Koncerten præsenteres i samarbejde med Copenhagen Opera Festival.

  • Spilletid

    21. august 2025 kl. 19.30

  • Pris

    195 - 495 kr.

    Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli

Køb billetter

Spilletider

  1. Tivolis Koncertsal

    195 - 495 kr.

    Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli

Praktisk information

Spillested
Tivolis Koncertsal.

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på koncertdagen i hele Tivolis åbningstid.

Åbningstider i Koncertsalen.
Dørene til Tivolis Koncertsal åbnes en halv time før koncertens start. 

Koncertens varighed
Ca. 2 timer inkl. pause.

Koncertsalens barer er åbne inden Koncerten og i pausen. Der er rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden koncerten. 

Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01. Læs mere her.

Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.

Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.