Billetter til årets koncerter kan købes fra 6. februar kl. 10.00

 

Elisabeth Leonskaja spiller Schubert

Elisabeth Leonskaja spiller Schubert

Program: 
Franz Schubert (1797-1828):  
 
Vier Impromptus, D 899, op. 90 
Impromptu nr. 1 i c-mol – Allegro molto moderato 
Impromptu nr. 2 i Es-dur – Allegro 
Impromptu nr. 3 i Ges-dur – Andante 
Impromptu nr. 4 i As-dur – Allegretto 
 
Wanderer Fantasie, D 760 
Allegro con fuoco, ma non troppo 
Adagio 
Presto 
Allegro 
 
Klaversonate i B-dur, D 960 
Molto moderato 
Andante sostenuto 
Scherzo: Allegro vivace con delicatezza 
Allegro ma non troppo 

Elisabeth Leonskaja er måske den mest fuldkomne nulevende fortolker af Franz Schuberts mangefacetterede klavermusik, og hun besøger Tivoli med et soloprogram, der vil få Schubert-kendere til at stå i kø hele vejen gennem den gamle have: de 4 impromptuer D899 indeholder nogle af Schuberts allerstørste hits, Wanderer-fantasien, baseret på hans egen hit-sang Der Wanderer, er noget af det mest virtuose, han nogensinde skrev - og den store B-dur-sonate er ét af de helt store mirakler ikke bare i musik-, men i kunsthistorien som sådan med sine olympiske dimensioner.

Umiddelbart kunne en hel aften med kun én komponist på programmet lyde lidt ensformigt, men med dette match made in heaven af Schuberts tusinde musikalske facetter og Leonskajas formidable evne til at afdække dem, kunne intet være længere fra sandheden: det bliver en aften, hvor vi overøses med alt det, som kun stor kunst kan berige os med.

Leonskaja har brugt et langt liv på, lag for lag, som en musikalsk arkæolog, at finde helt ind til kernen af det enorme livsværk, som den forunderligt komplekse komponist nåede at efterlade til verden. En verden, der først efter mange år forstod, hvad det var, den havde fået i arv fra denne unikke kunstnersjæl, der døde relativt ukendt i en al for ung alder; men i Leonskaja har Schuberts musik fundet sin ultimative fortolker, der ikke viger tilbage for hverken det voldsomme, det smertefulde, det overstadige, det sublimt skønne eller vidunderligt dybsindige i de både teknisk og musikalsk ekstremt krævende værker.

Schuberts musik indeholder på en måde alt dét, menneskelivet kan opbyde af følelser: fra den sarteste forårsglæde over jublende ungdommelige energiudladninger til fortvivlelsen afgrundsdybe smerte og livets helt store, uudgrundelige spørgsmål: er livet værd at leve? Og hvis du er heldig at nå at få billet til denne unikke koncert, så vil du helt sikkert være et stykke nærmere et svar, inden aftenen er omme.

Spilletider

  1. Tivolis Koncertsal

    195 - 445 kr.

    Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli

Praktisk information

Spillested
Tivolis Koncertsal.

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på koncertdagen i hele Tivolis åbningstid.

Åbningstider i Koncertsalen.
Dørene til Tivolis Koncertsal åbnes en halv time før koncertens start. 

Koncertens varighed
Ca. 2 timer inkl. pause.

Koncertsalens barer er åbne inden koncerten og i pausen. Der er rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden koncerten. 

Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på 33 15 10 01. Læs mere her.

Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.

Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.