En lykkepose med András Schiff
Solist: András Schiff, klaver
Program:
Programmet offentliggøres på dagen fra scenen.
András Schiff, der medbringer sit eget Bösendorfer-flygel til Tivoli, er en musiker, der værdsætter spontanitet til det allersidste øjeblik. Derfor vælger han først repertoiret til koncerten samme dag, som den finder sted. Uanset hvad der måtte være i lykkeposen, kan vi dog være sikre på, at det bliver en oplevelse i absolut verdensklasse.
Den 70-årige András Schiff har i mange år haft et nært forhold til Danmark, hvor han første gang spillede som ung musiker i midten af 1970’erne. I 1997 modtog han Léonie Sonnings Musikpris ved en koncert i Tivolis Koncertsal, en sal han har gæstet regelmæssigt gennem næsten 50 år.
Schiff blev født i Budapest som enebarn i en jødisk familie, hvor begge forældre overlevede Holocaust. Han begyndte at få klaverundervisning som 5-årig og studerede senere ved Franz Liszt-akademiet i Budapest hos Elisabeth Vadász. Herefter fortsatte han hos Pál Kadosa og Ferenc Rados og modtog desuden undervisning i klaver og kammermusik hos komponisten György Kurtág.
Om sin tid hos Ferenc Rados har Schiff udtalt: "Der var aldrig et positivt ord fra ham. Alt var dårligt og forfærdeligt. Men det bibragte en sund holdning, et element af tvivl." Han fremhævede også, at han fra Rados lærte de grundlæggende principper i klaverspil: klang, selvkontrol, hvordan man lytter til sig selv, og hvordan man øver sig effektivt – altid musikalsk, aldrig mekanisk.
Schiff emigrerede fra Ungarn i 1979. Hans omfattende rejseaktiviteter forhindrede ham i at opnå amerikansk statsborgerskab, men han opnåede østrigsk statsborgerskab i 1987 og har siden haft hjem i London, Salzburg og Firenze.
Sideløbende med sin karriere som en af verdens mest efterspurgte pianister har Schiff i de senere år også optrådt som dirigent med orkestre som bl.a. Philharmonia Orchestra i London, Chamber Orchestra of Europe, San Francisco Symphony og Los Angeles Philharmonic samt det danske DR Symfoniorkestret.
Psst... Hvis du køber 4 billetter eller flere koncerten, får du 25% rabat.
Spilletider
Tivolis Koncertsal
195 - 445 kr.
Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
Praktisk information
Dit koncertbesøg
Spillested
Tivolis Koncertsal.
Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på koncertdagen i hele Tivolis åbningstid.
Åbningstider i Koncertsalen.
Dørene til Tivolis Koncertsal åbnes en halv time før koncertens start.
Koncertens varighed
Kendes ikke endnu.
Bar/restauranter
Koncertsalens barer er åbne inden koncerten. Der er rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden koncerten.
Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01. Læs mere her.
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.
Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.