HTH Livekøkken med Enayatullah Safi
Tivoli Food Festival


HTH Livekøkken med Enayatullah Safi
Oplev det autentiske indiske køkken
Ved hjælp af de indiske krydderiers magi, lærer du at lave den skønne linsebasede ret, daal med blomkål, i en velsmagende tomat- og løgsauce.
I HTH Livekøkkenet får du tips til at blande krydderier, koge de mest perfekt ris ved hjælp af simple teknikker, lave en pakora, som er en grøntsagsblanding baseret på kikærtemel, samt en chutney med mynte, koriander, chili og frisk mango.
Safi vil formidle den autentiske indiske madkultur, som han er vokset op med og har tilegnet sig gennem mange ophold i Indien. Det indiske køkken har tradition for smagfulde og intense grøntsagsretter med krydderierne i fokus, og det er derfor en god inspirationskilde til velsmagende retter, hvor kødet ikke spiller en rolle.
Enayatullah Safi er opvokset i Afghanistan, men har boet 24 år i Danmark og elsker det indiske køkken, indisk kultur og især Bollywoodfilm. Han har læst statskundskab, men er i dag kok og grundlægger af Dhaba Indian Kitchen. Udover det har Safi udgivet en bog under titlen “Dhaba Walla”, med 100 opskrifter fra det indiske køkken.

Spilletid
20. maj kl. 15.30
Sted
Fællesteltet på Plænen
Pris
Gratis med Tivoli entré