Faglige Dage
Læring på egen hånd
Skal dine elevers naturvidenskabelige appetit skærpes, er Faglige Dage i Tivoli en god ide. Her har flere tusind nysgerrige og engagerede elever allerede brugt Haven og forlystelserne som en naturvidenskabelig legeplads, hvor de måler, regner, eksperimenterer og leger sig til en masse viden. I kan gøre det samme.
Faglige Dage er ikke tilknyttet en underviser fra Tivoli, og du har selv ansvaret for at printe og medbringe opgaverne eller oprette grupper i appen og udvælge opgaver.
Faglige dage tilpasset klassetrin
Læs mere om Tivolis interessante Faglige Dage for forskellige klassetrin:
Værd at vide for undervisere
Om Faglige Dage appen
Tivolis populære Faglige Dage er også blevet digitale, og herunder finder du en detaljeret vejledning til download, som viser, hvordan du vælger opgaver, opretter grupper osv. Appen er målrettet 4.-6. og 7.-10. klasse.
Kort fortalt skal du gøre følgende:
1. Køb Faglige Dage billetter i Tivolis webshop.
2. Sæt dig ved en PC, og følg det tilsendte link, du modtager i en særskilt mail senest to uger før jeres besøg.
3. Vælg først, hvilke opgaver dine elever skal arbejde med, og opret derefter grupper. Koder til appen genereres herefter.
4. Afsæt 20-30 min. til, sammen med klassen, at downloade og gennemgå appen: Tivoli Faglige Dage, mens I stadig er på skolen
5. Print evt. siden: "Oversigt over opgaver og grupper", og tag den med i Tivoli. Her kan du nemlig se de koder, du og eleverne skal bruge for at kunne logge ind i appen - indtast kode og klik på "Find Faglig Dag", når I er ved Tivoli.
Vigtig info:
Opgaverne i appen og opgaverne til print er ikke identiske. Det er de samme emner, der arbejdes med, men i appen er en del af de opgaver, der findes i efterbehandlingsarkene med i selve opgaveløsningen i Tivoli, og andre opgaver er udeladt, mens alternative opgaver er tilføjet.
Datoer
4. - 6. klasse kan kombinere faglighed og fornøjelse i Danmarks største klasselokale hverdage fra d. 4. april - 13. juni 2025. Tivoli stiller kun materiale til opgaveløsning til rådighed i denne periode.
Fra 75 kr. pr. elev/lærer.
For 7. - 10. klasse samt ungdomsuddannelser er der Faglige Dage fra d. 11. august - 19. september 2025. Tivoli stiller kun materiale til opgaveløsning til rådighed i denne periode.
85 kr. pr. elev/lærer.
Tidspunkter
Faglige Dage finder sted på hverdage fra kl. 11:00 - 15:00.
Klasserne bedes ankomme senest kl. 13:00. Forlystelserne åbner kl. 11:15.
Du skal selv hente Turpas til klassen i Box Office eller Servicecenter ved ankomst. Turpasset gælder fra kl. 11-15.
Turpasset kan opgraderes til at gælde hele dagen for 129 kr.
I er naturligvis velkomne til at fortsætte opholdet i Tivoli, efter opgaverne er løst.
Bliver i forhindret i at komme på den valgte dato, kan billetterne ombyttes ved at kontakte sales@tivoli.dk. Ombytning af billetter til Faglige Dage skal ske inden den planlagte besøgsdag, og hver ordre kan kun ombyttes én gang.
Mad og drikke
Det er muligt at bestille en skolefrokost til jeres klasse.
I kan vælge mellem følgende menuer:
Fish & Chips: Fish & chips og 1 vand
Dæmongrillen: Chickenburger og 1 vand
Tivoligrillen: Hamburger eller hotdog med pommes frites og 1 vand
Rutschebanegrillen: Veggie- eller chicken sticks med pommes frites og 1 vand
85 kr. pr. menu.
Voucher kan på dagen indløses til en af ovenstående menuer.
Skolefrokost kan indløses indtil kl. 17.
Er I færre end 15 elever/lærere, kan I bestille ved at kontakte: sales@tivoli.dk
Havens øvrige spisesteder har naturligvis åbent, men vær opmærksom på, at det ikke er muligt at købe mad- og drikkevarer under selve undervisningsforløbet. Det er selvfølgelig også muligt at medbringe madpakker.
Almindelige betingelser
- Adgang fra Tivolis Hovedindgang fra kl. 11
- Min. 15 personer under ledsagelse af minimum én lærer - specialklasser undtaget mht. antal
- Tilbuddet gælder for både lærere og elever
- Tilbuddet gælder ikke i weekenden
- Alle, der deltager, skal købe billet. Tivolikort er ikke gyldigt til faglige dage
- Billetter refunderes ikke
- Der er IKKE tilknyttet en underviser fra Tivoli til Faglige Dage
- Opgaver til eleverne kan løses på Tivolis Faglige Dage app eller downloades her fra hjemmesiden og printes ud inden besøget i Tivoli
- Tilbuddet gælder følgende gruppetyper: folkeskole, privatskole, specialklasse samt gymnasiale uddannelser
- Gælder ikke for voksenuddannelser
- Pris er 79 DKK pr. elev/lærer inklusiv adgangsgivende armbånd/stempel til forlystelserne gældende til kl. 15.00
- Turpas til resten af dagen kan købes i Servicecenteret efter kl. 15.00 for 129 DKK
- OBS: Billetter kan kun købes i Tivolis webshop
- Du skal selv hente Turpas til klassen i Box Office eller Servicecenter ved ankomst.
Forlystelser
Forlystelserne, som skal anvendes ved de enkelte opgaver, kan I finde på Havekortet, som kan downloades her eller fås i Tivoli. Hvis en forlystelse er midlertidigt lukket, er I desværre nødt til at springe den pågældende opgave over.
Du skal selv hente Turpas til klassen i Box Office eller Servicecenter ved ankomst.
Indgang til Tivoli
Indgang sker via Hovedindgangen på Vesterbrogade. Når I bestiller billetter til Faglige Dage, modtager I kun en gruppebillet, der gælder for det samlede antal elever og lærere.
INDGANG:
1. Hent Turpas til din klasse i Box Office/ Servicecenter
2. Find selvbetjeningsindgangen i midten ved kontrolløren.
3. Læreren med billetten stiller sig forrest med eleverne bag sig. Er I flere lærere med, anbefaler vi, at der står en lærer til sidst.
4. Scan billetten.
5. Tast det samlede antal på jeres gruppe (lærere og elever, dog kun dem, der står i køen. Kommer der nogle senere, skal de ikke tælles med) på skærmen på siden af scanneren. Først når antallet er tastet ind, åbner indgangen, og den er kun åben for det indtastede antal.
GENEREL INFORMATION:
Faglige Dage starter, når Tivoli åbner kl. 11 og slutter kl. 15. I skal ind i Tivoli senest kl. 13. Efter kl. 15 kan I opgradere Turpasset til resten af dagen for 129 kr. I kan også vælge at forudbestille dette Turpas. De skal, i så fald, indløses i de grønne billetautomater, I finder rundt omkring i Tivoli.