Med nye sange og fornyet selvindsigt indtager Jacob Dinesen Plænen.
Efter at have turneret non-stop siden 2016 indså Jacob Dinesen, at han måtte trække stikket. Det har givet plads til selvindsigt, udvidet hans horisont og åbnet døren på klem til det menneske, som han måske i virkeligheden er. På rejsen kom flere nye numre til, bl.a: Take It Easy og The Waiting Game feat. stjernefrøet Siné.
Med mere end 45.000 solgte albums, 36 millioner streams og den ene udsolgte tour efter den anden er talentet, passionen og potentialet til at tage og føle på. Nu er det tid til, at Jacob Dinesen indtager Plænen for første gang.