Tivoli Balletskole
Et spring ud i eventyret
Tivoli Balletskole
Tivoli Balletskole slog i 2012 dørene op til et inspirerende og dedikeret univers med undervisning af høj kunstnerisk og pædagogisk kvalitet.
Elever på Tivoli Balletskole uddannes blandt andet til at optræde på Tivolis mange scener, herunder Pantomimeteatret. Tivoli Balletskole fungerer således som et naturligt springbræt ind i Tivoli Balletteater, der er Tivolis eget balletkompagni.
Vores sommerskoler, workshops og kursusudbud bringer internationale undervisere og balletskoler sammen med danske undervisere og elever. Og med udadvendte aktiviteter i Tivolis Skoletjeneste og skolebesøg, deler Tivoli Balletskoles undervisere og elever deres begejstring og viden om dans og ballet.
Læs mere på Tivoli Balletskoles egen hjemmeside her.
Inkluderende og inspirerende
Tivoli Balletskoles muligheder
Med nogle af de bedste balletlærere og instruktører i Danmark skaber Tivoli Balletskole et inkluderende og inspirerende læringsrum med fokus på den enkelte elevs niveau. På den baggrund spænder vi bredt og rummer både elever, der danser på hobbyplan og elever, der sigter mod en professionel dansekarriere.
Vores elever spænder lige fra de 5-årige på vores Pre-Ballet hold, henover Balletuddannelse med HF, og til vores populære voksenhold, ”Dans for Parkinson”.
Skole med succes
Tivoli Balletskoles historie
Tivoli Balletskole åbnede i 2012, efter flere år med en drøm herom og ikke mindst siden ballettens ankomst til Tivoli i 1911.
Efter åbningen oplevede Tivoli Balletskole en betydelig vækst, og skolen har sidenhen tiltrukket balletdansere på alle niveauer - fra begyndere til de mest ambitiøse og talentfulde dansere.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte Tivoli Balletskole.