Rutschebanen

Spændingen stiger, når vogntoget snegler sig op ad den første stigning. Et sus af forventning fylder luften fra toppen af Rutschebanens tinder. En lille kunstpause – og så begynder det. En hæsblæsende rutschebanetur, som fremkalder hvin og højlydt latter. Den smukke træ-rutchebane har begejstret Havens gæster siden 1914 og er for barnlige sjæle i alle aldre – dog skal mindre børn have en voksen i hånden.